BEVAR Egelundsparken
- som den er
- …
BEVAR Egelundsparken
- som den er
- …
Info fra Egegruppen
Løbende opdateringer finder I på vores facebookside "Bevar Egelundsparken"
Overblik over information, inddragelse og initiativer indtil nu...
I nedenstående er et overblik over den, forholdsvis fattige, formidling og information vi har kendt til, som almen borger:
- d. 5. maj 2024 skulle projekt Rewilding eftersigende have været omtalt på grøn dag
- d. 13. maj 2024 informeres der om projekt Rewilding i Albertslund posten og på Albertslund kommunes facebook side d. 3. juni 2024 informeres der om borgervandring d. 19. juni på Albertslund kommunes facebook side
- d. 19. juni 2024 afholders der borgervandring m/ biolog Jacob Ruskov-Nielsen ( 70 borger er fremmødt )
- d. 24. juni 2024 skriver Ege-gruppen til politikerne, da vi undrer os over den manglende information og inddragelse
- d. 25. juni 2024 modtager Ege-gruppen svar fra Borgmesteren, som inviterer til dialog med m/ forvaltningen d. 1. juli 2024
- d. 1. juli 2024 er Ege-gruppen til dialog m/ forvaltningen (Afdelingschef Marie B. Jespersen og Enhedschef Anders Keldorp)
- d. 25. juli 2024 skriver Ege-gruppen til politikerne for at øge nuanceringen og belysningen af sagen - læs brevet i nedenstående
- d. 30. Juli 2024 får Ege-gruppen svar fra Borgmesteren, med invitation til dialogmøde med repræsentanter fra de politiske partier.
- d. 10. august 2024 er Ege-gruppen til dialogmøde med repræsentanter fra de politiske partier.
- d. 21. august 2024 er der Borgermøde på Stadion kl. 16.30-18.30 - Husk tilmelding til vejogpark@albertslund.dk
Vores brev til politikerne d. 24. juni 2024
Kære Miljø og Byudvalg, Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse
Jeg skriver på vegne af en større gruppe borgere i Albertslund Vest, i forhold til Rewilding projektet i Egelundsparken.
Vi undrer os over forskellige ting og håber med dette brev, at kunne få lidt større klarhed.
Først og fremmest oplever vi lav gennemsigtighed i sagsprocessen og har på trods af diverse gennemlæsninger af dagsordener og referater, stadig svært ved at se, hvordan vi som almene borgere har haft reel mulighed for at gennemskue udviklingen af projektet. Vi kan se, at der var et punkt ”Nye dyrefolde i Egelundsparken og Kongsholmsparken” på MB d. 25. april 2023, men her omtales der kun planer for Kongsholmsparken. I januar 2024 nævnes der på MB noget om ”midler til helårsgræsning i Egelundsparken”, men dette som en kort, indskudt bemærkning i slutningen af punktet ”Fondsstøtte til forprojekt i Vejle-Ådal 2023”, som i almen borger-ører, ikke nødvendigvis forbindelses med Egelundsparken.
Hernæst inviteres til åben borgervandring, onsdag d. 19. juni, hvor vi kan stille spørgsmål og komme med input til projektet. En borgervandring der af biologen, Jacob Ruskov-Nielsen, blev indledt med, at projektet allerede var politisk besluttet og at vi kunne komme med perspektiver på hvor det kunne være godt at placere låger og færiste. En noget overraskende udmelding, da vi er vant til høj grad af inddragelse og herfor undrede os over hvordan projektet var blevet besluttet uden en høring. Og ligeledes en udmelding, som står i skarp kontrast til KB´s godkendelse af indstillingen d. 11. juni 2024, hvor det står: ”KB godkender indstillingen, idet der inviteres til en dialog og inddragelse af borgerne i området”. En indstilling KB i øvrigt tiltrådte, på baggrund af en sagsfremstilling, der primært fokuserede på biodiversitet, køernes velfærd og Dyregårdens fremtidige opgaver og økonomi. Vi kan afsløre, at vi på ingen måde føler os inddraget.
Sidst men ikke mindst forstår vi ikke hvordan biodiversiteten skal have lov til at blive vigtigere end områdets borgere og de mange cykelpendlere, der dagligt benytter dette skønne og rekreativt område. Et fristed, hvor vi uforstyrret kan gå, løbe, kramme træer, lufte hunde og mødes i de fællesskaber, som over årene er opstået på kryds og tværs af Egelundsparkens brugere.
Vi har ikke brug for at Egelundsparken bliver vildere, den er lige præcis som den skal være – et område i byen, for børnene, det grønne og fællesskaber.
Så for at opsummere, så savner vi klarhed over:
Hvordan kan det være, at der ikke har været mere gennemsigtighed i sagsprocessen ?
Hvordan kan det være, at der ikke har været afholdt en officiel høring ?
Vi ser frem til at høre fra jer og håber at I, med vores perspektiver in mente, vil overveje om ikke der kan være andre og mindre indgribende veje, til at øge biodiversiteten i Albertslund kommune.
Hilsen borgere i Albertslund Vest
Borgmesterens svar på vores henvendelse d. 25. juni 2024
Tak for din henvendelse, hvor I spørger ind til processen for projektet i Egelundsparken, som handler om at øge naturværdien i parken.
I rejser flere gode spørgsmål både til parkens anvendelse og den proces, der er i gang. Mit forslag er derfor, at du og øvrige interesserede borgere mødes med forvaltningen og tager en dialog snarest muligt.
Jeg vil foreslå et møde for interesserede borgere, hvor der fra forvaltningen deltager Marie B. Jespersen, Afdelingschef for Miljø & Teknik og Anders Keldorff Enhedsleder for Trafik & Natur. Her har I mulighed for at give jeres input til projektet.
Mit forslag til mødetidspunkt og sted er på mandag den 1. juli kl. 16.30-18.00, på parkeringspladsen bag Roskilde Kro i bunden af Egelundsparken.
Hvis ikke tidspunktet passer, kontakt da venligst Anders Keldorff på tlf.:
23659626 eller mail: adf@albertslund.dk
Den endelige politiske beslutning om projektet vil ske i september, hvor projektet skal behandles af kommunens Miljø- & Byudvalg den 24. september 2024 og siden af Kommunalbestyrelsen den 8. oktober 2024.
Inden dette vil vi indsamle input fra alle interesserede i projektet. Derfor har vi også planlagt et borgermøde i Egelundparken den 13. august kl. 17, hvor alle interesserede naboer og brugere af Egelundsparken er velkomne til at give udtryk for deres holdninger.
Alle de input vi modtager, vil fremgå af en ”hvidbog”, hvor vi som i andre processer opsamler tilbagemeldinger fra høringsprocessen og fremlægger til den politiske behandling.
Venlig hilsen
Steen Christiansen
Borgmester
Vores brev til politikerne og forvaltningen d. 25. juli
I nedenstående dokument, kan du læse et sammendrag af brevet.
Se dokumentet HER.
Borgmesteren svarede os d. 30. Juli og inviterede til dialogmøde med repræsentanter fra de politiske d. 10. august 2024
Vores brev til politikerne og forvaltningen d. 16. August
I nedenstående dokument, kan du læse et sammendrag af brevet efter vores møde d 10. august 2024
Se dokumentet HER.