Hvorfor Høslæt?

Hvorfor Høslæt? – Den Bedste Løsning for Egelundsparken

I Albertslund Kommune har vi enperle i form af Egelundsparken – et rekreativt område, der ikke blot giver byens borgere en tiltrængt oase, men som også har potentiale til at blive forvaltet på en måde, der både fremmer biodiversitet og tilgodeser brugernes behov. I denne sammenhæng er det vigtigt at diskutere, hvilken form for naturpleje der er mest hensigtsmæssig for parken. Her står vi med to primære metoder: høslæt og kvægafgræsning. Vi vil argumentere for, at høslæt er den
bedste løsning for Egelundsparken, særligt i lyset af parkens rekreative formål.

Høslæt versus kvægafgræsning

Høslæt og kvægafgræsning er beggeeffektive metoder til at vedligeholde naturområder. Men når vi taler om et rekreativt område som Egelundsparken, bliver forskellene tydelige. Høslæt har den klare fordel, at det ikke kræver elektriske hegn omkring dyr, hvilket betyder, at parken forbliver tilgængelig for alle brugere. Dette er afgørende i en bypark, hvor vi ønsker at fremme en bred brug af området – fra motionister, pendlere, mountainbikere, og ryttere til hundeluftere, børn, unge og ældre.

En anden væsentlig forskel er,hvordan de to metoder påvirker jorden. Høslæt har en højere udpinings effekt på jorden, idet det fjernercirka 100 kg kvælstof pr. hektar om året, mens kvæg kun fjerner omkring 10 kg. Denne udpining er en fordel, når vi ønsker at bevare et rigt og varieret planteliv, som kan tiltrække forskellige insekter og fugle.

Økonomiske og sikkerhedsmæssige overvejelser

Når vi ser på økonomien, er høslætogså den mest rentable løsning. Omkostningerne ved høslæt ligger på omkring 60.000 kr. årligt, hvilket er markantlavere end de 625.000 kr., årligt det koster at have kvæg i Egelundsparken ifølge Albertslund kommunes hjemmeside. Dette er envæsentlig besparelse, som kan anvendes til andre vigtige formål i kommunen.

Sikkerheden er en anden kritiskfaktor, der ikke må overses. Kvæg i offentlige parker kan udgøre en risiko for parkens besøgende. Der er flere eksempler på, at kvæg har forårsaget skader på mennesker, hvilket skaber unødvendig frygt og bekymring blandt parkens brugere. Høslæt eliminerer denne risiko fuldstændigt.

Anbefaling til Albertslund politiker

Egelundsparken bør forblive etrekreativt område som det oprindelig var tænkt tilbage i 60'erne hvor parken blev oprettet som åndehulog rekreativt område for lokalsamfundet, hvoralle kan færdes frit og sikkert. Høslæt er derfor den mest hensigtsmæssige metode til naturpleje i parken, både i forhold til at bevare biodiversitet, sikre økonomisk effektivitet og fremme borgernes tryghed og adgang til området. Egelundsparken er for alle, og med høslæt sikrer vi, at den fortsat kan opfylde dette formål.

Et væld af Referencer som anbefaler høslæt

Der er mange fordele ved Egegruppensanbefaling om at bruge høslæt i Egelundsparken.

Høslæt: http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/National_naturbeskyttelse/Paragraf3/Naturpleje/Ferske_enge/Ferske_pleje/Hoeslet.htm

Citat:…”Fordele ved høslæt:…

● er særligt egnet til af småenglokaliteter, skovenge og andre små enge, der er potentielt gode insektlokaliteter (se Høenge i Danmark)
● skaber egnede yngleforhold for endel engfuglearter (se Fuglevenlig drift)
● kan fremme lyskrævende mengræsningsfølsomme arter
● fjerner næringsstoffer og kanrelativt hurtigt genskabe et naturlig lavt næringsstofniveau
● hæmmer grove vækster, særligeproblemarter mv.
● hindrer tilgroning
● kan supplere en mangelfuld græsningog kan nedbringe parasitbelastningen på græsgange…”

Slåning& høslæt som naturpleje

http://care4nature.dk/naturpleje/slaaning-hoeslet/
Citat:…”Der er altså et enormt behov for at få fjernetnæringsstoffer fra de danske naturområder. Høslæt er en meget effektiv metode til fjernelse af næringsstoffer. Ved høslæt kan der på eng og overdrev fjernes 100 kg N/ha, mens der ved græsning ”kun” fjernes 10 kg N/ha.”…

Høslæt: https://da.wikipedia.org/wiki/H%C3%B8sl%C3%A6t
Citat:…”I dag bruges høslæt først og fremmest til naturpleje afenge. Det fremmer græsningsfølsomme blomsterarter og sikrer ynglepladser for engfuglearter. Høslæt er ligeledes en egnet plejemetode på eutrofierede enge, hvor der er behov for at reducere næringsstofniveauet.” …

Slåning Hvorfor og hvornår?
https://www.vildmedvilje.dk/wp-content/uploads/VMV_Sl%C3%A5ningsvejledning_01082019.pdf
Citat:…”…specifikke slåningstidspunkter, anbefaler vi medio maj ogoktober. Det fremmer lavere blomstrende arter og begrænser de konkurrencestærke arter som Vild Kørvel, Vild Pastinak, Draphavre, Sildig Gyldenris osv.”…

Registrering af §3 – områder i Albertslund Kommune 2021
https://dagsordner.albertslund.dk/vis/pdf/bilag/d9cb317a-aba5-45f8-9d4e-c935403018a7/?redirectDirectlyToPdf=false
Citat: …”Foretages maskinel afhøstning af større flader, bør detske i september/oktober, eller i april/maj. Optimalt set så efterlades det afslåede materiale i bunker på jorden et par dage inden opsamlingen. Formålet med at lade høet ligge et par dage, er for at give insekter m.m. mulighed for at kravle væk og for at give afslåede blomster mulighed for at smide frø. Det indsamlede materiale køres væk fra området eller placeres i udvalgte kompostområder, som i forvejen er næringsbelastede. Fjernelse af det slåede
materiale er yderst vigtig, da høslæt fjerner op til 100 kg N/ha/år og dermed bidrager til udpining. Desuden bidrager høslæt til at stoppe tilgroning af både græsser (bl.a. bjerg-rørhvene og tagrør) og krat. Når materialet fjernes fra området, fremmes naturindholdet i form af en rig blomstervegetation, som tillige kan huse en rig fauna. Høslæt kan med fordel anvendes på de fleste arealer i Albertslund Kommune, da det er en meget naturfremmende metode. Høslæt skal især bruges på de arealer, som ikke skal afgræsses, men hvor området alligevel ønskes at holdes åbent både af rekreative årsager og af hensyn til naturindholdet…”